Undervisning & Foredrag
Psykeogkrop.dk

Undervisning og foredrag

Mine foredrag handler om Incest; herunder definitioner, følgevirkninger og hvad man - især den krænkede og pårørende - kan gøre for at bearbejde, komme videre og begynde at leve et tilfredsstillende liv.

I de forrige år er kendskabet til incest og følgevirkningerne blevet diskuteret og udbredt via medierne. Især er enkelte forfærdelige sager beskrevet detaljeret, men ikke rigtig de kort- og langsigtede konsekvenser overgrebene har og kan få både i barndom og i voksentilværelse. Nogle konsekvenser synes åbenlyse for de fleste, mens andre er mere skjulte.
Området er bredt både i fht. hvordan relationen mellem krænker og overgrebet har været og er, de overgreb krænkeren evt. selv har været udsat for, senfølger ...
Det er min mening at incest-temaet vil ha godt af at tabuiseres endnu mindre. Jeg tror på at større viden indenfor området og heriblandt på symptomer hos børn er vigtige til kunne opfange signaler, men også viden til at håndtere de svære oplevelser og -følelser, når overgreb er foregået. Dette både som overgrebet / overlever og som pårørende ligesom det selvfølgelig er relevant viden for pædagoger, lærer, fysioterapeuter, m.fl. faggrupper og andre der omgås mennesker (fx forældre).

Jeg tilbyder endvidere undervisning, hvor der lægges op til mere aktiv deltagelse fra de tilstedeværende.

Jeg kan hyres som gæsteunderviser på fx seminarier, sygeplejeskoler, daghøjskoler, i foreninger m.fl. steder.

Kontakt:

E-mail: sangvita@psykeogkrop.dk
Tlf.: 4141 2180